Medarbejderne fortæller.

Hjørnestenen i Kraftvaerk er vores medarbejdere. Alle bidrager vi til at skabe sammenhold, udvikling og fremgang. Både for hver enkel medarbejder, for vores kunder og for Kraftvaerk. Gennem en række medarbejderhistorier tager vi dig med ind i vores hverdag fortalt af forskellige medarbejdere med forskellige roller, anciennitet og uddannelsesbaggrund. Velkommen.

Medarbejderhistorie - Kim Lassen

Mød din e-commerce specialist

”E-commerce er et område, der har udviklet sig meget, og hvor udviklingen fortsat går stærk. Når vi udvikler e-commerce projekter i Kraftvaerk, er jeg med hele vejen. Lige fra indledende kundemøder, til beskrivelse af løsningen over til go live. Jeg excellerer, når det handler om store mængder data og integrationer. Her danner jeg mig et samlet billede over, hvordan kundens data bedst muligt transporteres rundt mellem de forskellige systemer. Som e-commerce specialist har jeg fremsyn for nye projekter, forbedringer og videreudvikling. Det er mit ansvar, at den samlede tekniske løsning, dvs. performance, sikkerhed, integrationer, features og funktioner bliver implementeret i høj kvalitet. Når jeg udvikler forholder jeg mig til virkeligheden. Jeg gør kundens udfordringer konkrete og realiserer en løsning, der overkommer dem. Jeg har fx været med til at udvikle e-handelsløsninger for Flügger, Eva solo og Garrets.

Det der er med til at gøre min hverdag spændende er, at jeg sidder på skiftende projekter. Det holder mig motiveret. Derudover er noget af det vigtigste for mig, at jeg hos Kraftvaerk kan påvirke min egen rolle og udvikling. Hvis jeg vil afprøve noget nyt, er der luft og plads til, at jeg kan gøre det. Her er stor frihed. En anden vigtig ting er, at jeg er omgivet af høj faglighed og et godt arbejdskammeratskab, hvor vi sparrer med hinanden. I min rolle fungerer jeg også som mentor overfor andre udviklere i teamet. Det er vigtigt for mig at være med til at flytte og udvikle dem, i den retning de ønsker at gå.”

Hvilken karrierevej ønsker du?